Prøv værktøjerne Kontakt os

SOFTWAREUDVIKLING

Vi bygger det stykke, der mangler

De fleste af vores opgaver starter samme sted: to systemer, der ikke taler sammen, eller et regneark, ingen tør ændre. Vi bygger integrationerne og værktøjerne, der fjerner arbejdet imellem.

Udfordringen

Nogle opgaver har været manuelle så længe, at ingen spørger mere

  • Data flyttes i hånden mellem systemer, der ikke taler sammen
  • Regneark, der er blevet en arbejdsgang, ingen tør ændre
  • Compliance-data ligger et sted, hvor ingen ser dem
  • En medarbejder bundet til en rutine, de er overkvalificeret til

Løsningen

Et værktøj, der tager den kedelige halvdel

  • Integrationer, der flytter data automatisk mellem systemerne
  • Et værktøj bygget til arbejdsgangen — ikke omvendt
  • Data i PLM, hvor de kan informere beslutningerne
  • Tid tilbage til det, kompetencerne er købt til
Rasmus Søgaard Jacobsen
Rasmus Søgaard JacobsenSenior Software Engineer

LYDER DET BEKENDT?

Fire tegn på, at der er noget værd at bygge

Regnearket, ingen tør røreDet virker. Men kun én person ved hvordan, og det står ingen steder.
Dobbelt indtastningDen samme data lever to steder, fordi systemerne ikke taler sammen.
Rapporten, der laves i håndenHver måned samler nogen tallene manuelt, fordi de ikke kan trækkes ud.
Data, der aldrig når fremOplysningerne findes i et system — bare ikke dér, hvor beslutningen træffes.

opgavetyper

Tre ting, vi har udviklet

Integrationer mellem systemer

Vi får jeres værktøjer til at tale sammen: ECAD og PLM, PLM og ERP, jeres designdata og de systemer, resten af huset kører på. Det er den opgavetype, vi løser oftest.

Automatisering af manuelle processer

Alt det, der i dag foregår i et regneark eller ved at nogen kopierer data fra ét sted til et andet. Vi bygger værktøjet, der gør det — eller gør det meste af det, og hjælper med resten.

Strukturerede outputs og dataudtræk

Data, der ligger i jeres systemer, men ikke i en form nogen kan bruge. Vi trækker det ud, sætter struktur på det, og leverer det i det format, modtageren har brug for.

Rasmus Søgaard Jacobsen

use case

BOM Trawler

Hos en af vores kunder sad der en medarbejder og matchede komponenter fra en indkøbt BOM mod databasen. I hånden. I et regneark. Sådan havde det været i årevis, og ingen havde tænkt på det som et problem — det var bare sådan, opgaven blev løst.

BOM Trawler læser en vilkårlig BOM ind i CIP og matcher automatisk de producentkomponenter, der kan matches entydigt. Hvor der er flere muligheder eller ingen, får brugeren hjælp til at afgøre det og oprette det, der mangler.

Den entydige del af arbejdet forsvinder. Den svære del bliver understøttet i stedet for gættet. Værktøjet opstod hos én kunde og bruges i dag af mange flere.

PROCESSEN

Du ved, hvad du køber, før vi begynder

1. Vi forstår opgaven

Det starter som regel som en samtale med en af vores specialister eller en sælger. Derfra graver vi i, hvad udfordringen egentlig er, og hvordan en løsning kunne se ud. Nogle gange kræver det møder, dokumenter og et par runder afklarende spørgsmål.

2. Vi skriver ned, hvad du får

Vi laver et Statement of Work: et skriv om, hvad det er, I køber. På større opgaver bliver det til en egentlig specifikation — en beskrivelse af, hvad værktøjet er, og hvad det skal kunne. Den specifikation er aftalen. Den er også det, leveringen bliver målt op imod.

3. Vi bygger

Undervejs har vi ofte brug for noget fra jer: data, schematics, biblioteker eller adgang til systemer. Hvad præcis, står i specifikationen, så der ikke opstår overraskelser midtvejs.

4. Vi leverer

Nogle gange installerer vi selv. Andre gange vil kunden hellere have en pakke og stå for installationen. Opgaven er leveret, når den opfylder de acceptkriterier, der står i aftalen.

5. Efter levering

Vi yder support på fejl i koden; omfanget står i aftalen. Er værktøjet bygget specifikt til jer, kommer nye versioner kun på jeres ønske, som en ny lille opgave. Er det et af vores generelle værktøjer, får I besked, når der er en ny version at hente.

Martin Lange

Omfang

Fra et script til en integration på tværs af tre systemer

Den mindste opgave, vi har løst, var et lille script til højrekliksmenuen i OrCAD Capture, så man kan sætte egenskaber på flere komponenter eller net på én gang. Et par timers arbejde, som fjerner en irriterende rutine hver uge.

Den største har været en integration på tværs af tre systemer samtidig.

Der er altså ingen nedre grænse værd at tale om. Har du en rutine, der driller, må du gerne spørge — også selvom den virker for lille til at bruge nogens tid på.

Kontakt os

Lad os se på jeres setup – uden forpligtelser.

En kort dialog er ofte nok til at afklare, om Nordcad er det rigtige valg for jer. Ingen pitch. Ingen pres.

15+ specialister