OrCAD X

Hele dit PCB-flow i ét værktøj, fra schematic til 3D-layout og simulering.

Prøv gratis i 30 dage
Prøv værktøjerne Kontakt os

Celsius PowerDC

Find IR-drop og varme, mens kobberet kan ændres

Celsius PowerDC regner spændingsfald, strømtæthed og den varme, strømmen selv skaber — på boardet og i packagen, direkte fra layoutet og uden at der skal bygges modeller først.

Udfordringen

Det koster dig tid og penge

  • Spændingsfaldet viser sig først, når kortet er bygget
  • Strømtætheden regnes i hånden eller slet ikke
  • Den elektriske analyse antager en fast temperatur
  • Support-svar der trækker ud i dage

Løsningen

Vi giver dig kontrollen tilbage

  • IR-drop regnet på det rigtige layout, ikke på et skøn
  • Strømtæthed og via-belastning vist direkte på kobberet
  • Strøm og temperatur regnet i samme analyse
  • Lokal hotline med svar fra en specialist samme dag

SÅDAN VIRKER DET

Strømmen og varmen hænger sammen, og det gør analysen også

Ingen modeller at bygge først

Layoutet læses direkte fra OrCAD og Allegro eller som ODB++ og IPC-2581. De første resultater kommer efter en kort opsætning.

Elektrisk og termisk i samme beregning

Strømmen skaber varme, varmen øger modstanden, og modstanden ændrer strømmen. Regnes de hver for sig, rammer ingen af dem rigtigt.

Svaret bruges, mens kobberet kan ændres

Et spændingsfald løses med bredere baner, flere vias eller en anden planopdeling. Alt sammen ting, der er nemme at ændre i layoutfasen og dyre at ændre bagefter.

FUNKTIONER

PowerDC dækker jævnstrømmen fra plan til via

Spændingsfald, strømtæthed, varme og forsyningsstruktur — regnet på det layout, I faktisk har tegnet.

IR-drop

Jo lavere forsyningsspændingerne bliver, jo mindre skal der til, før et spændingsfald betyder noget.

Spændingsfald på hele forsyningsvejenFra regulator til forbruger
Marginer på få procentDer hvor tolerancen er stram
Resultater vist på layoutetProblemet ses, hvor det opstår

Strømtæthed og vias

Strømmen fordeler sig sjældent, som man regner med, og en enkelt via kan ende med at bære for meget.

Strømtæthed i kobberetHvor banerne er for smalle
Belastning pr. viaUjævn fordeling mellem parallelle vias
Planer og udskæringerHvordan strømmen løber uden om et hul

Elektrotermisk analyse

Varmen fra strømmen ændrer modstanden, og modstanden ændrer strømmen. Det er den sløjfe, PowerDC regner.

Joule-opvarmning fra strømmenVarmen regnet, hvor effekten tabes
Temperaturafhængig modstandKobber leder dårligere, når det bliver varmt
Fælles resultatÉt svar frem for to, der ikke passer sammen

Forsyningsstrukturen

Før layoutet er tegnet færdigt, er spørgsmålet, om forsyningstræet overhovedet hænger sammen.

PowerTreeForsyningsvejene vist ud fra diagrammet
Analyse tidligt i forløbetFør hele layoutet er færdigt
Hvad-nu-hvisKonsekvensen af en ændring, før den tegnes

Data ind og resultater ud

Værktøjet skal passe ind i det flow, I har, ikke omvendt.

Direkte fra OrCAD og AllegroLayoutet læses, som det er
ODB++ og IPC-2581Også fra andre ECAD-værktøjer
Del af Celsius StudioSamme miljø som de øvrige solvere
Udforsk

Implementering

Sådan fungerer PowerDC i praksis

1. Den første analyse på et rigtigt board

Vi anbefaler at begynde med et kort, I allerede kender — gerne et, hvor I har målt spændingsfaldet. Så kan resultatet holdes op mod noget virkeligt fra start.

2. Rådgivning om marginer og kriterier

Hvad der er et acceptabelt spændingsfald, og hvilken strømtæthed I vil acceptere, afhænger af jeres produkt. Vi rådgiver om, hvordan andre har sat grænserne, og hvad de betyder i praksis.

3. Lokal ekspertise og løbende support

I får adgang til specialister, der arbejder med både layout og analyse til daglig. Et spørgsmål om et konkret resultat får et svar, mens designet stadig er åbent.

Klar?

Klar til at designe med ro i maven?

En kort samtale er som regel nok til at afklare, om PowerDC er det rigtige sted at begynde. Ingen pitch. Intet pres. Bare en åben snak om de forsyningsspændinger og strømme, jeres kort skal levere.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

PowerDC regner jævnstrøm: spændingsfald, strømtæthed og den varme, strømmen skaber. Sigrity X dækker den vekselstrømsmæssige side — power integrity ved høje frekvenser og signal integrity. De svarer på to forskellige spørgsmål om samme board, og mange bruger begge.

Nej, ikke for at komme i gang. Layoutet læses direkte, og de første resultater kommer efter en kort opsætning. Jo mere præcise komponentdata I tilføjer, jo tættere kommer resultatet på virkeligheden — men I behøver ikke vente på dem.

Ja. PowerDC læser også ODB++ og IPC-2581, så det virker med layout fra andre ECAD-værktøjer.

Når spørgsmålet flytter sig fra kobberet til komponenten. PowerDC regner varmen fra strømmen i boardet. Skal I kende temperaturen inde i en chip eller en package, eller skal kabinettet med, er det Thermal Solver og EC Solver.

Kontakt os

Lad os se på jeres setup – uden forpligtelser.

En kort dialog er ofte nok til at afklare, om Nordcad er det rigtige valg for jer. Ingen pitch. Ingen pres.

15+ specialister