OrCAD X

Hele dit PCB-flow i ét værktøj, fra schematic til 3D-layout og simulering.

Prøv gratis i 30 dage
Prøv værktøjerne Kontakt os
Ebog

The Future of Wind Energy: Harnessing the Benefits of CFD

Hent materialet

Udfyld formularen, så sender vi det direkte til din indbakke.

"*" indikerer påkrævede felter

En vinge, der yder to procent under sit potentiale, ser ud som en succes, når den forlader fabrikken. Den koster først penge, når den har stået i marken i tyve år.

Det er det, der gør vindturbinedesign svært. Forskellen mellem en god og en meget god vingeprofil kan ikke ses, og den viser sig ikke i en enkelt måling. Den viser sig i produktionstal, akkumuleret over turbinens levetid.

Fysisk test fortæller dig, hvad vingen gør. Den fortæller dig sjældent hvorfor — og på det tidspunkt, hvor du har en prototype at måle på, er de fleste geometribeslutninger allerede låst. CFD-simulering flytter den indsigt frem i forløbet, hvor ændringer stadig er billige.

Denne e-bog gennemgår, hvordan CFD bruges i vindturbinedesign: fra de grundlæggende designprincipper til analyseprocessen og de værktøjer, der findes til opgaven.

Hvad du lærer

  • De fire søjler i et succesfuldt vindturbinedesign — hvad der bærer et design, og hvor kompromiserne mellem dem opstår
  • Optimering af turbineperformance — hvilke parametre der reelt flytter årsproduktionen, og hvilke der ikke gør
  • De fem nøgler til design af vindmøllevinger — konkrete designprincipper for vingegeometri, baseret på aerodynamisk analyse
  • CFD-analyseprocessen trin for trin — fra geometri og mesh til opsætning, beregning og validering af resultater
  • CFD-teknikker og software — hvilke metoder der passer til hvilke spørgsmål, herunder hvad Cadence Fidelity CFD dækker

Hvem bør læse den

E-bogen er skrevet til ingeniører, der arbejder med vindturbiner eller aerodynamiske komponenter: vinge- og rotordesignere, simuleringsansvarlige og R&D-teams hos turbineproducenter og deres underleverandører.

Den er også relevant, hvis du skal vurdere, om CFD kan reducere antallet af fysiske testrunder i jeres udviklingsforløb — og har brug for at forstå, hvad metoden kan og ikke kan, før beslutningen træffes.

Hvorfor downloade den

Fordi de dyreste beslutninger i et vingedesign træffes tidligt, hvor der er mindst data at træffe dem på. CFD giver et grundlag på det tidspunkt, hvor geometrien stadig kan laves om — frem for en forklaring bagefter.

E-bogen giver dig et samlet overblik over metoden, uden at du skal læse dig igennem akademiske artikler for at få det. Har du spørgsmål undervejs, sidder vores CFD-specialister klar på telefon og chat i dagtimerne — også hvis du ikke er kunde hos os endnu.

FAQ

Hvad koster e-bogen? Ingenting. Du udfylder formularen, og vi sender den direkte til din indbakke.

Kræver den, at jeg allerede arbejder med CFD? Nej. Analyseprocessen gennemgås fra begyndelsen, så du kan følge med uden forudgående simuleringserfaring.

Er indholdet bundet til Cadence Fidelity CFD? Designprincipperne og analyseprocessen er generelle og gælder uanset værktøj. Afsnittet om software bruger Fidelity CFD som konkret eksempel på, hvordan de gennemføres i praksis.

Flere downloads

Mere viden til dig

Kontakt os

Lad os se på jeres setup – uden forpligtelser.

En kort dialog er ofte nok til at afklare, om Nordcad er det rigtige valg for jer. Ingen pitch. Ingen pres.

15+ specialister