
Hele dit PCB-flow i ét værktøj, fra schematic til 3D-layout og simulering.
Prøv gratis i 30 dageEt bibliotek, designprocessen kan stole på.
PCB-designFra schematic til layout med fuld kontrol.
Simulering & analyseFind fejlene før prototypen gør det.
Termisk simulering og analyseVarmen regnet fra kobber til kabinet.
CFD meshing & simuleringTermisk og flowanalyse for robuste designs.
RF- og antennedesignVed høje frekvenser tæller kobberet med.
Trådløs kommunikation & IoTRækkevidden afgøres af de sidste millimeter.
Systemniveau-designVarme og mekanik regnet igennem i tide.
PLMDen gældende version, ét sted.
Data centerKølingen afgør, hvor meget der kan stå.
Cloud servicesRegnekraft, når beregningen er for stor.

Hele dit PCB-flow i ét værktøj, fra schematic til 3D-layout og simulering.
Prøv gratis i 30 dageSpecialister, der selv arbejder i værktøjerne.
Nordcad KundeportalSager, licenser og downloads samlet ét sted.
SoftwareudviklingIntegrationer og løsninger, der fjerner arbejdet imellem.
MigrationFra dit gamle PCB-værktøj til OrCAD X.
Cadence KnowledgeCadences vidensbase med artikler og guides.

Hele dit PCB-flow i ét værktøj, fra schematic til 3D-layout og simulering.
Prøv gratis i 30 dage
Hele dit PCB-flow i ét værktøj, fra schematic til 3D-layout og simulering.
Prøv gratis i 30 dage
CAD-forberedelse og mesh-generering kan udgøre op til 80 % af den samlede tid på en CFD-simulering. Det er sjældent selve beregningerne, der sluger tidsbudgettet – det er arbejdet, der kommer før. Og meget af det arbejde er manuelt, gentaget og noget, der i princippet kan automatiseres.
Automatisk meshing i CFD er ikke en ny idé, men det er langt fra standardpraksis endnu. Denne artikel gennemgår, hvad der gør meshing tidskrævende, hvad automatisering konkret ændrer, og hvad Fidelity Pointwise tilbyder som platform til automatisk mesh-generering.
At oprette et mesh er i princippet enkelt: Geometrien opdeles i et gitter af celler, som CFD-solveren bruger til at beregne strømning, tryk og temperatur. I praksis er det noget af det mest tidskrævende arbejde, en CFD-ingeniør laver – ikke på grund af manglende kompetence, men på grund af geometriens kompleksitet.
Geometrier fra CAD er sjældent simuleringsklare. Overflader har huller, overlappende patches og detaljer, der er irrelevante for strømningen, men som forvirrer mesh-generatoren. Oprydningen – før meshing overhovedet begynder – er typisk den fase, der tager flest timer. Og den er svær at automatisere, fordi hvert design er forskelligt.
Et mesh skal være egnet til CFD-beregning. Celler med høj skewness, lav ortogonalitet eller store aspektforhold forstyrrer solverens konvergens og forringer nøjagtigheden. Et mesh af tilstrækkelig kvalitet kræver omhyggelig kontrol af celleformer, størrelsesovergange og kritiske træk som skarpe kanter og tynde overflader.
Strømningen er ikke ensartet over geometrien. Grænselag nær vægge, separationszoner, stagnationspunkter og områder med høj hastighed kræver finere opløsning end resten af feltet. At afgøre, hvor og hvor meget der skal forfines, kræver erfaring – og det tager tid at implementere manuelt.
Simuleringer med bevægelige dele – roterende maskindele, køretøjer i bevægelse, deformerende strukturer – kræver mesh-løsninger, der tilpasser sig dynamisk. Det er både teknisk og tidsmæssigt krævende at sætte korrekt op.
Store geometrier med mange detaljer stiller krav til celleantal og beregningsressourcer. Et for groft mesh giver unøjagtige resultater; et for fint bruger mere beregningstid end nødvendigt. Den rette balance er svær at finde manuelt og afhænger af simuleringens formål.

Manuel meshing giver fuld kontrol, men kontrollen koster tid og kræver erfaren specialviden. Automatisk meshing går ikke på kompromis med kvaliteten. Den strukturerer processen, så de beslutninger, der kan standardiseres, sker automatisk – og ingeniørens tid bruges dér, hvor der reelt kræves faglig vurdering.
I komplekse projekter med Fidelity Pointwise har vi set forberedelsestiden gå fra mere end tre uger til 1–2 dage. Det er en konkret ændring i, hvad et CFD-team kan nå inden for et projektforløb.
NASA’s CFD Vision 2030-studie pegede på mesh-generering som en af de primære flaskehalse i CFD-arbejdsgange og på automatisering som et af de vigtigste udviklingsområder.
Fidelity Pointwise er en platform til mesh-generering, der håndterer kompleks geometri uden at tvinge ingeniøren til at vælge mellem hastighed og kvalitet. Kernen er en række specialiserede mesh-teknologier, der hver løser en bestemt udfordring.
| Teknologi | Hvad den løser |
|---|---|
| Flashpoint | Automatisk overflademeshing med minimalt input – også på kompleks kurvatur som forkanten af en vinge eller sømlinjer på et skrog |
| T-Rex | Anisotropisk meshing nær vægge: lag af prismer og hexahedra i grænselaget, med automatisk tilpasning af lagtykkelsen ved skarpe kanter, tynde overflader og symmetrigrænser |
| Voxels | Ensartede celler af høj kvalitet i volumenet uden for kroppen – internt og eksternt – uden manuel efterbearbejdning |
| Mesh adaptation | Automatisk forfining dér, hvor løsningsfejlen viser, at opløsningen er utilstrækkelig, så beregningstiden bruges, hvor den gør størst gavn |
| Højere ordens kurvede meshes | Færre celler, lavere hukommelsesforbrug og bedre nøjagtighed ved høje Reynolds-tal og komplekse hvirvelstrukturer |
| Overset meshing | Bevægelige geometrier som turbomaskiner og roterende legemer – uden remeshing for hvert tidsskridt |
Automatisk meshing er ikke et mål i sig selv. Det er et middel til at bruge CFD-ingeniørernes tid bedre:
Er geometrien først meshet, kan den bruges i solvere som Fidelity CFD – f.eks. til simulering af marine engineering. Til turbomaskiner findes desuden Fidelity AutoMesh.
En tilgang til mesh-generering, hvor algoritmer overtager de mest tidskrævende og gentagne dele af processen – overflademeshing, grænselag og forfining – ud fra geometriens egenskaber og definerede parametre. Ingeniøren definerer målene; softwaren håndterer implementeringen.
Strukturerede meshes bruger et regulært gitter af hexahedra og er beregningsmæssigt effektive, men svære at generere til kompleks geometri. Ustrukturerede meshes bruger blandede celletyper (tetrahedra, prismer, hexahedra) og kan tilpasses kompleks geometri uden manuelt arbejde. Fidelity Pointwise understøtter begge samt hybrider.
Automatisk meshing er bedst til standardgeometrier og gentagne geometristrukturer. Meget kompleks eller fejlbehæftet geometri kræver stadig CAD-oprydning og manuelle justeringer, før automatikken kan bruges effektivt. Diagnoseværktøjerne i Fidelity Pointwise hjælper med at finde de problematiske områder tidligt.
Når CFD-processen gentages – samme type geometri, samme type simuleringer, tilbagevendende designstudier. En enkelt simulering af en unik geometri giver ikke samme gevinst som et workflow, der køres på en hel produktfamilie eller mange designvarianter.
T-Rex er teknologien til anisotropisk meshing nær vægge i Fidelity Pointwise. Den genererer grænselagsmeshes langs faste overflader, hvor strømningen er kompleks og kræver høj opløsning. Den er relevant for de fleste aerodynamiske, hydrodynamiske og termiske simuleringer.
Vil du vide, hvilke meshing-scenarier Fidelity Pointwise passer til i jeres applikationer? Kontakt os – vores CFD-specialister har praktisk erfaring på tværs af marine, aerospace, turbomaskiner og industrielle anvendelser.
Flere artikler









Kontakt os
En kort dialog er ofte nok til at afklare, om Nordcad er det rigtige valg for jer. Ingen pitch. Ingen pres.


15+ specialister